I perioden 2002-2007 har Socialministeriet iværksat et udviklingsprojekt: "Intensivering af indsats overfor børn med en medfødt eller erhvervet hjerneskade".
Formålet for udviklingsprojektet er at forbedre forholdene for børnene og deres forældre. Centralt er de tilbud, der vedrører træning og udvikling af børnenes fysiske, sociale og kognitive funktioner. De metoder og den praksis, der ligger til grund for tilbuddene, er derfor også i fokus for projektet.
Projektet består af følgende dele:
- Udredning af eksisterende indsats samt forslag til forbedringer (2002-2004)
- Gennemførelse af udviklingsprojekter i amter og kommuner (2005-2006)
- Etablering af forsøgsordning i forhold til Servicelovens § 138 (2003-2005)
- Centrale initiativer fra Socialministeriet/Styrelsen for Social Service
MarselisborgCentret forestår overordnede og tværgående funktioner i forhold til projektet.